Et europæisk perspektiv – Demokrati og ligestilling i en digital tidsalder.
Hvordan styrker vi demokratiet og ligestillingen i en tid, hvor fundamentale rettigheder igen er under pres i hele EU? Hvor antirettighedsbevægelser vinder frem i flere EU-lande, og hvor digitale platforme i stigende grad skubber til polariseringen mellem kønnene på tværs af Europa.
I anledning af det danske EU-formandskab inviterer Socialdemokratiet – sammen med Institut for Menneskerettigheder, Sex & Samfund og Nyt Europa – til en stor EU-konference i Fællessalen på Christiansborg. Her inviterer vi dig til at deltage sammen med politikere, forskere, eksperter og civilsamfundsaktører fra både Danmark og resten af Europa, når vi sætter fokus på demokrati og ligestilling i en digital tidsalder i et europæisk perspektiv
Værterne ved konferencen er: Marianne Vind, medlem af Europa-Parlamentet, og Gunvor Wibroe, medlem af Folketinget. Moderator er Andreas Gylling Æbelø.
Konferencen stiller gennem fire sessioner skarpt på, hvordan den digitale udvikling presser demokratiet i EU: fra kvinders erfaringer med chikane og usynliggørelse i den digitale offentlighed, over de modkulturer der radikaliserer unge mænd, til de pengestrømme der driver antirettighedsbevægelser på tværs af Europa – og hvordan EU kan styrke forsvaret af de rettigheder, der er under pres i flere medlemslande.
Du kan blandt andet møde:
Jackie Jones, Director, Women’s Leadership – Gates Foundation
Claire Provost, Investigative Journalist (IJSC)
Majbrit Berlau, generalsekretær, Sex & Samfund
Louise Holck, direktør, Institut for Menneskerettigheder
Emil Ludvigsen, Center for Digital Pædagogik
Mikkeline Thomsen, Analyse & Tal
Alberte Bové Rud, Tænketanken Europa
Regitze H. Rohlfing-Frederiksen, ph.d. og analysechef i Nyt Europa
Andreas Gylling Æbelø – Moderator ved konferencen
Der vil være let forplejning i løbet af dagen, og konferencen afsluttes med mulighed for netværk.
Tid og sted: 15. december 2025, Christiansborg, Fællessalen
Tilmeld dig her og vær med til en spændende dag i ligestillingens tegn.
Konferencen er blevet til med tilskud fra Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers.
Program:
09:15–09:30: Ankomst og registrering. Dørene til Christiansborgs besøgsindgang åbner.
09:30–10:00: Kaffe og croissant. Let morgenservering. Mulighed for uformel snak før dagens program.
Velkomst og introduktion til dagen v/ Marianne Vind, Gunvor Wibroe Kort introduktion til temaet og dagens form: hvordan styrker vi demokratiet og ligestillingen i en digital tidsalder?
Session 1: Kvinder i den digitale offentlighed Digitale platforme giver nye muligheder for at deltage i den offentlige samtale – men også nye former for had, chikane og usynliggørelse. Hvad betyder det for kvinders stemmer i demokratiet, og hvordan kan vi skabe et mere trygt og lige digitalt rum? Det gælder også i EU, hvor digitale fællesskaber og politiske dynamikker krydser grænser og påvirker ligestillingsdagsordenen bredt.
Session 2: Mænd, Maskulinitet og Modstand onlineDigitale fællesskaber former i stigende grad unges forståelse af køn, identitet og magt. I dele af de online miljøer vokser en kvindehadsk modkultur frem, som både udfordrer unges syn på ligestilling og presser den demokratiske samtale. Det gælder ikke mindst i Europa, hvor digitale fællesskaber krydser grænser og påvirker den politiske kultur på tværs af medlemslandene. Hvordan opstår de fænomener – og hvordan kan vi forebygge radikalisering og skabe positive mandefællesskaber online, der styrker tilliden til vores europæiske demokrati?
Session 3 (på engelsk): Democracy and Women’s Rights under Pressure in the EUEt internationalt og europæisk blik på, hvordan kvindehadske og antidemokratiske bevægelser arbejder på tværs af landegrænser – og hvordan vi forsvarer kvinders rettigheder som fundamentale værdier i EU.
Session 4: Samtalesession - Vejen fremadOpsamlende samtale om, hvordan EU og Danmark kan stå sammen om at beskytte fundamentale rettigheder og fremme ligestilling i en digital tidsalder.15:10 Netværk og tak for i dag
Konferencen er blevet til med tilskud fra Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers.
Mød blandt andre Poul Nyrup Rasmussen og Christel Schaldemose lørdag d. 29. november, når Foundation for European Progressive Studies (FEPS) og Socialdemokratiet inviterer til stor konference på Arbejdermuseet.
Europa står midt i en tid med voksende geopolitiske spændinger, truede demokratiske værdier og nye udfordringer, der påvirker borgernes hverdag, fra mental sundhed og energiforsyning til tryghed og velstand. Hvordan kan vi skabe et Europa, der leverer resultater, som kan mærkes i hverdagen - et Europa, hvor alle kan trives, føle sig trygge og have mulighed for at leve et godt liv?
Danmark har EU-formandskabet og med det følger en enestående mulighed for at sætte trivsel i centrum for Europas fremtid.
Derfor byder Call to Europe-konferencen på inspirerende oplæg fra socialdemokratiske politikere, anerkendte forskere, fagbevægelsen og relevante stemmer fra både Danmark og resten af EU. Konferencen er inddelt i tre spændende sessioner der tager deres udgangspunkt i:
At fremme trivslen for unge arbejdstagere
At styrke trygheden i en verden præget af geopolitisk forandring
At opbygge en robust energiunion for alle
Call To Europe finder sted Lørdag. 29. november 2025 på Arbejdermuseet, afholdt af FEPS i samarbejde med Friedrich Ebert Stiftung Nordic Countries, S&D-gruppen i Europa-Parlamentet og Socialdemokratiet i Danmark.
OBS: Konferencen vil være på engelsk.
Tilmeldingen er gratis og alle er velkomne. Tilmeld dig hos Foundation for European Progressive Studies ved at klikke her.Konferencen er finansieret med tilskud fra Europa-Nævnet og Europa Parlamentet. Ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers og repræsentere ikke Europa Parlamentets eller Europa-Nævnets synspunkter.
Socialdemokraterne kæmper for at holde den grønne kurs