Et europæisk perspektiv – Demokrati og ligestilling i en digital tidsalder. Hvordan styrker vi demokratiet og ligestillingen i en tid, hvor fundamentale rettigheder igen er under pres i hele EU? Hvor antirettighedsbevægelser vinder frem i flere EU-lande, og hvor digitale platforme i stigende grad skubber til polariseringen mellem kønnene på tværs af Europa. I anledning af det danske EU-formandskab inviterer Socialdemokratiet – sammen med Institut for Menneskerettigheder, Sex & Samfund og Nyt Europa – til en stor EU-konference i Fællessalen på Christiansborg. Her inviterer vi dig til at deltage sammen med politikere, forskere, eksperter og civilsamfundsaktører fra både Danmark og resten af Europa, når vi sætter fokus på demokrati og ligestilling i en digital tidsalder i et europæisk perspektiv Værterne ved konferencen er: Marianne Vind, medlem af Europa-Parlamentet, og Gunvor Wibroe, medlem af Folketinget. Moderator er Andreas Gylling Æbelø. Konferencen stiller gennem fire sessioner skarpt på, hvordan den digitale udvikling presser demokratiet i EU: fra kvinders erfaringer med chikane og usynliggørelse i den digitale offentlighed, over de modkulturer der radikaliserer unge mænd, til de pengestrømme der driver antirettighedsbevægelser på tværs af Europa – og hvordan EU kan styrke forsvaret af de rettigheder, der er under pres i flere medlemslande. Du kan blandt andet møde: Jackie Jones, Director, Women’s Leadership – Gates Foundation Claire Provost, Investigative Journalist (IJSC) Majbrit Berlau, generalsekretær, Sex & Samfund Louise Holck, direktør, Institut for Menneskerettigheder Emil Ludvigsen, Center for Digital Pædagogik Mikkeline Thomsen, Analyse & Tal Alberte Bové Rud, Tænketanken Europa Regitze H. Rohlfing-Frederiksen, ph.d. og analysechef i Nyt Europa Andreas Gylling Æbelø – Moderator ved konferencen Der vil være let forplejning i løbet af dagen, og konferencen afsluttes med mulighed for netværk. Tid og sted: 15. december 2025, Christiansborg, Fællessalen Tilmeld dig her og vær med til en spændende dag i ligestillingens tegn. Konferencen er blevet til med tilskud fra Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers. Program: 09:15–09:30: Ankomst og registrering. Dørene til Christiansborgs besøgsindgang åbner. 09:30–10:00: Kaffe og croissant. Let morgenservering. Mulighed for uformel snak før dagens program. Velkomst og introduktion til dagen v/ Marianne Vind, Gunvor Wibroe Kort introduktion til temaet og dagens form: hvordan styrker vi demokratiet og ligestillingen i en digital tidsalder? Session 1: Kvinder i den digitale offentlighed Digitale platforme giver nye muligheder for at deltage i den offentlige samtale – men også nye former for had, chikane og usynliggørelse. Hvad betyder det for kvinders stemmer i demokratiet, og hvordan kan vi skabe et mere trygt og lige digitalt rum? Det gælder også i EU, hvor digitale fællesskaber og politiske dynamikker krydser grænser og påvirker ligestillingsdagsordenen bredt. Session 2: Mænd, Maskulinitet og Modstand onlineDigitale fællesskaber former i stigende grad unges forståelse af køn, identitet og magt. I dele af de online miljøer vokser en kvindehadsk modkultur frem, som både udfordrer unges syn på ligestilling og presser den demokratiske samtale. Det gælder ikke mindst i Europa, hvor digitale fællesskaber krydser grænser og påvirker den politiske kultur på tværs af medlemslandene. Hvordan opstår de fænomener – og hvordan kan vi forebygge radikalisering og skabe positive mandefællesskaber online, der styrker tilliden til vores europæiske demokrati? Session 3 (på engelsk): Democracy and Women’s Rights under Pressure in the EUEt internationalt og europæisk blik på, hvordan kvindehadske og antidemokratiske bevægelser arbejder på tværs af landegrænser – og hvordan vi forsvarer kvinders rettigheder som fundamentale værdier i EU. Session 4: Samtalesession - Vejen fremadOpsamlende samtale om, hvordan EU og Danmark kan stå sammen om at beskytte fundamentale rettigheder og fremme ligestilling i en digital tidsalder.15:10 Netværk og tak for i dag Konferencen er blevet til med tilskud fra Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers.
Mød blandt andre Poul Nyrup Rasmussen og Christel Schaldemose lørdag d. 29. november, når Foundation for European Progressive Studies (FEPS) og Socialdemokratiet inviterer til stor konference på Arbejdermuseet. Europa står midt i en tid med voksende geopolitiske spændinger, truede demokratiske værdier og nye udfordringer, der påvirker borgernes hverdag, fra mental sundhed og energiforsyning til tryghed og velstand. Hvordan kan vi skabe et Europa, der leverer resultater, som kan mærkes i hverdagen - et Europa, hvor alle kan trives, føle sig trygge og have mulighed for at leve et godt liv? Danmark har EU-formandskabet og med det følger en enestående mulighed for at sætte trivsel i centrum for Europas fremtid. Derfor byder Call to Europe-konferencen på inspirerende oplæg fra socialdemokratiske politikere, anerkendte forskere, fagbevægelsen og relevante stemmer fra både Danmark og resten af EU. Konferencen er inddelt i tre spændende sessioner der tager deres udgangspunkt i: At fremme trivslen for unge arbejdstagere At styrke trygheden i en verden præget af geopolitisk forandring At opbygge en robust energiunion for alle Call To Europe finder sted Lørdag. 29. november 2025 på Arbejdermuseet, afholdt af FEPS i samarbejde med Friedrich Ebert Stiftung Nordic Countries, S&D-gruppen i Europa-Parlamentet og Socialdemokratiet i Danmark. OBS: Konferencen vil være på engelsk. Tilmeldingen er gratis og alle er velkomne. Tilmeld dig hos Foundation for European Progressive Studies ved at klikke her.Konferencen er finansieret med tilskud fra Europa-Nævnet og Europa Parlamentet. Ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers og repræsentere ikke Europa Parlamentets eller Europa-Nævnets synspunkter.
Socialdemokraterne kæmper for at holde den grønne kurs
EU er på vej med nye kørekort-regler, som inden for de kommende år vil gælde i alle EU-medlemslande. Den socialdemokratiske gruppe i EU-Parlamentet har arbejdet for, at de nye regler både kommer til at forbedre trafiksikkerheden og tager hensyn til borgernes behov. Her får du et hurtigt overblik over de vigtigste ændringer, og hvad de betyder for dig: Fokus på unge bilister Er du ung og klar til at tage stort kørekort? Så er der godt nyt. Med de nye regler bliver det muligt at tage lastbilkørekort allerede som 18-årig – og i nogle lande allerede som 17-årig, så længe en erfaren chauffør er med på turen. Samtidig bliver aldersgrænsen for at tage buskørekort sænket fra 24 til 21 år. De nye regler er et skridt på vejen til at afhjælpe manglen på chauffører i Europa. Men det må ikke ske på bekostning af trafiksikkerheden. Derfor indføres der også strengere regler for nye bilister i de første to år efter, at de har fået deres kørekort. Det indebærer blandt andet skærpede straffe for spirituskørsel og for ikke at bruge sikkerhedssele. Sundhedstjek bliver ens i hele EU I Danmark er sundhedstjek allerede en del af processen, når man tager kørekort, og nu kommer der fælles EU-regler for, hvornår man skal have tjekket syn og helbred, så sikkerheden styrkes. Samtidig er et forslag om obligatoriske sundhedstjek for bilister over 70 år nu blevet fjernet – blandt andet takket være pres fra den socialdemokratiske gruppe. Vi er glade for, at det fortsat er op til medlemslandene selv at beslutte, om der skal være særlige regler for ældre bilister. I Danmark har vi nemlig allerede fjernet kravet om lægetjek for raske ældre, og det giver god mening. Vi skal nemlig ikke pålægge raske ældre et unødvendigt helbredstjek – især ikke i en tid, hvor der i forvejen er pres på sundhedsvæsenet. Digitalt kørekort på vej Danmark har allerede en digital kørekort-app, men snart kan du bruge den i hele EU. Det betyder, at du ikke længere skal bekymre dig om, hvorvidt din digitale version bliver godkendt, når du kører i udlandet. Medlemslandene får op til seks og et halvt år til at indføre det nye system, så det kan tage noget tid, før det fungerer i hele EU. Det betyder dog ikke, at det fysiske kørekort forsvinder. EU-Parlamentet har nemlig sikret, at det fortsat skal være nemt at få et fysisk kørekort. De nye regler sikrer blot, at bilister både kan have et fysisk og et digitalt kørekort – alt efter, hvad der passer bedst til dig. Selvom der er et stykke vej, før de nye regler bliver fuldt implementeret, så kommer de nye regler til at gøre det lettere at komme bag rattet – hvad enten du er ny bag rattet, en garvet chauffør eller bare gerne vil slippe for at lede efter dit fysiske kørekort i skuffen. Samtidig er trafiksikkerheden i højsædet, så husk at spænde sikkerhedsselen. God tur!
Af Niels Fuglsang I Danmark producerer landbruget hvert år omkring 30 millioner grise, hvilket gør os til det land i verden med suverænt flest grise set i forhold til størrelsen på vores befolkning. Med så intensiv en produktion af grise skulle man tro, at danske slagterier må have mere end rigeligt at se til. Men virkeligheden er en anden. For i stedet for at opfede grisene og slagte dem i Danmark bliver en stadig større andel fragtet langt ned i Europa. De fleste som smågrise for at blive fedet op, men en del også som slagtesvin. Tal fra Fødevarestyrelsen viser, at der i 2022 blev sendt over 11 millioner grise ud af Danmark på lange dyretransporter.
Arbejdernes internationale kampdag d. 1. maj, er en dag dedikeret til at fejre arbejdstagernes rettigheder og kampen for bedre arbejdsforhold. Over hele Danmark samles mennesker for at demonstrere solidaritet og støtte til arbejderbevægelsen. Historisk set har denne dag været et tidspunkt for fagforeninger, arbejderpartier og andre sociale bevægelser at fremhæve vigtigheden af retfærdige lønninger, anstændige arbejdsforhold og respekt for arbejdstageres rettigheder. 1. maj er en meget vigtig dag med både festlige begivenheder og politiske demonstrationer, hvor folk kommer sammen for at minde om fortidens sejre og fortsætte kampen for en mere retfærdig og lige fremtid for alle arbejdere. Som spidskandidat for Socialdemokratiet i Europa-Parlamentet, var Christel Schaldemose d. 1. maj rundt i hele landet og fejre den ikoniske dag til en række arrangementer. Christel har i 17 år kæmpet for et tryggere, grønnere og mere retfærdigt EU, og her spiller arbejderånden en stor rolle.
I podcasten ´SukkerSygt´ udforsker værterne Amanda og Amanda udfordringerne og fordommene om livet med type-1 diabetes. I samtalepodcasten inviteres lytteren ind i et omfavnende univers med livet med kroniske lidelser som omdrejningspunkt. Amanda og Amanda beskriver selv deres podcast som et frirum hvor der er plads til grin og seriøse samtaler, mens fordomme og tabuer omkring livet med en kronisk sygdom nedbrydes. I dette afsnit medvirker Christel som gæst, for at snakke om de forældede regler der gælder mennesker med diabetes i trafikken. Afsnittet udforsker blandt andet hvordan at man idag skal indhente en ny lægeerklæring og indsende en ny ansøgning om et kørekort hvert 5. år, hvis man lever med type-1 diabetes – og hvordan at reglerne er ved at blive reguleret i EU, så de imødekommer mennesker med diabetes bedre. Christel udtrykker hvordan at det giver rigtig god mening med fælles europæiske kørekortsregler i og med at vi har det indre marked og fri bevægelighed - og dermed skal være en fælles anerkendelse af kørekortsreglerne i EU. I podcast-afsnittet er behandling og livskvalitet en rød tråd gennem hele samtalen, mellem værterne Amanda og Amanda, og Christel. Christel nævner en statistik, der viser at 600 danskere om året får foretaget amputationer grundet en diabetes lidelse. At sikre en bedre livskvalitet for danskere med diabetes indeholder mange trin, her er patientens viden om og adgang til behandling afgørende.